Aalborg-født tøjfirma sætter omsætningsrekord
Link kopieret

Region Nordjylland
Erhverv
Kultur
Nyheder
Lucas Hoang - Unsplash
Siden har de tre nordjyske venner udvidet og udviklet på deres firma. Og det har givet en succes.
Ifølge et nyt regnskab omsatte SNT i det seneste regnskabsår for over 400 millioner kroner. Det er 100 millioner kroner mere end året forinden.
Med åbningen af fire nye flagskibsbutikker i Tyskland, skandinavisk kontor i København og fortsatte investeringer i genanvendelse og nye produkter har det været et fantastisk og skelsættende år. Aldrig har vi investeret så meget i fremtiden. Så er det klart, at det er tilfredsstillende at se det lykkes, udtaler adm. direktør Kasper Ulrich i en pressemeddelelse.
SNT har i løbet af regnskabsåret åbnet nye butikker og fordoblet deres medarbejderstab fra 120 til 200. De har nu fem butikker i Danmark og fem i Tyskland. Dette har medført til, at firmaet runder en egenkapital på 100 millioner kroner.
Men firmaet har også følt de usikre økonomiske forhold i Europa. Ifølge Kasper Ulrich forventes der fortsat vækst men på et mere moderat niveau end hidtil.
I den aktuelle situation er vi, ligesom alle andre, nødt til at tilpasse forretningen og investere lidt mere afdæmpet, end vi måske gerne ville. Men samtidig holder vi fast i at tænke langsigtet og fortsat udnytte det momentum og de muligheder, der er i markedet for os, siger han.
Deres seneste udvidelse inkluderer blandt andet tøj til kvinder.
SNT har butikker i Danmark og Tyskland og sælger online i Norge og Sverige. De fysiske butikker udgør omkring halvdelen af virksomhedens samlede omsætning.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies